De forbandede kviklån

Resume: Kviklån ( i deres kedelige form) har efterhånden opnået en omtale og et fokus, som mange – uanset lødighed af produkt – kunne tænke sig.

Hvis kendskabet til kviklån endnu ikke var nået ud til alle afkroge af Danmark – til øerne, udkanten, landet, baggårdene og andre minoriteter – før, så endte kendskabet vel sagtens på tæt ved 100%.

Det er godt gået. Sikken et ufrivilligt spin. Det eneste der kan stoppe væksten af denne type af lån er et decideret forbud eller regulering vedtaget ved lov. Og det var så det der skete da der blev lagt loft på ÅOP fra lovgivernes side 1. juli 2020. Lån med en løbetid på mindre et år giver en utilsigtet høj ÅOP og derfor forsvandt forretningsgrundlaget for lån med løbetid på 1 – 3 måneder, som de ‘gamle’ kviklån typisk havde.

Men var de lån nu også så forbandede at de skulle forbydes? Det mente politikere og eksperter. Når vi blander os i debatten er det selvfølgelig fordi vi driver en seriøs låneportal, der forsøger at vise forbrugerne de låneprodukter der er på markedet og at fremstille dem på en måde der gør det let for forbrugeren at gennemskue for derefter at tage et informeret valg.

Ikke at vi ønsker at sammenligne cigaretter med kviklån, men inden du åbner en pakke cigaretter præsenteres du for billeder af forskellige cancerformer, som har direkte rod i cigaretrygning. Hvis du alligevel vælger at ryge, så må det jo være din egen skyld. Det er i hvertfald sådan at loven med oplysningen kan tolkes. Skal det også være sådan med kviklån? Inden du skriver under på aftalen med dit NemID så skal du præsenteres for alle de følgevirkninger der kan være ved at tage et kviklån. Vi ved ikke hvad der er bedst.

Vi lever i et civiliseret land, som påberåber sig ret til at ytre sig, som er stolte af kulturen og den store favnen af forskelligheder. Men retten til selvbestemmelse og beskyttelse af borgerne er to stærke parametre, som nogen gange er som olie og vand – de kan ikke ret godt sammen.

Dilemmaet – skismaet omkring Kviklån er om det virkelig er et produkt der fortjener sin gang på denne jord – i hvertfald hvis denne jord er under dansk herredømme. På den ene side må folk jo gøre hvad de vil og på den anden side vil vi også gerne hjælpe og beskytte dem der ikke har tilegnet sig nok erfaring og viden til at kunne træffe en kvalificeret beslutning først.

Men hvad med cigaretterne? Her er retten til selvbestemmelse da prioriteret over ønsket om at beskytte borgerne. Cigaretrygning går ikke kun ud over en selv. Udgifterne i forbindelse med kræftbehandling betaler vi alle over skatten – også dem der ikke ryger. Og hvad med famile og venner, som må se deres kære gå gennem ufattelige lidelser i forbindelse med et sygdomsforløb.

Hvad med kviklånene? Hvis retten til selvbestemmelse prioriteres over ønsket om at beskytte borgerne, går det så ud over flere personer end låntageren? Ja – en af grundende til at renten er så høj er at risikoen for at lånet bliver nødlidende (at låntager ikke kan betale) er stor. Derfor kommer dem der overholder deres kviklån til at betale for dem der ikke kan betale. Og hvad med familie og venner, som står på sidelinjen og ser til?

Vores samfund skal selvfølgelig hjælpe alle der bliver syge – uanset årsag også selvom det til en vis grænse er selvforskyldt. Vi skal også hjælpe dem der kommer i økonomisk uføre, også selvom det til en vis grænse er selvforskyldt.

Der er en klar lovgivning om inddrivelse af gæld, om tvangsfuldbyrdelse mv. Af rettens vej kan långiver eller dem der køber deres nødlidende lån finde ud om låntager har nogle værdier der kan sælges og betale gælden med eller der kan etableres en symbolsk afdragsordning og fritagelse for renter mv i en periode.

Så burde det være slut med at optage kviklån? Historien skulle da nødig gentage sig. Ja – det er slut fordi de er registreret i RKI eller Debitorregisteret til gælden er afviklet.

Skal en lungekræftpatient have lov til at fortsætte med at ryge? Der er indrettet rygeområder på hospitalerne så borgerne selv kan bestemme hvad de vil med deres liv og helbred. De bliver ikke nægtet adgang til køb af cigaretter fordi de mærker konsekvensen af deres handlinger.

Ja vi sætter virkelig sagen på spidsen. Og det gør vi kun fordi vi synes at kritikken af Kviklån er ensidig. Når der er et opslag på Twitter om Kviklån er kommentarerne meget direkte:

“Stop Kviklån”, “Forbyd Kviklån”, “Hvorfor virker loven om ågerrenter ikke her”, “Kviklån skaber sociale problemer i Danmark”, “De fanger udsatte danskere og unge i en fængslende gældsspiral” osv.

Udgangspunktet for alle disse udtalelser er at de synes det skal forbydes fordi de ikke selv – og måske aldrig selv har haft brug for et kviklån.

dkPenge™ synes også at der skulle gøres noget. Men vi vil gerne gøre opmærksom på alle led i fødekæden til et Kviklån. Et kviklån er en aftale mellem en långiver og en låntager. Men hvad er årsagen til at denne aftale bliver indgået. Det mangler vi at se på.

Politikerne og meningsdannerne så på ‘Aftalen’ – altså hvilke knapper der kunne drejes på – hos långiver. Der har været tale om ÅOP – loft. Digitale Långivere (Långivernes forening) foreslår selv et register. Og så er der mange der helt vil forbyde produktet.

Men hvad nu hvis vi tager fat i ‘rådgiverne’ – dem de potentielle låntagere finder via Google, Facebook og Instagram samt lånesammenligningssiderne.

Hvad nu hvis vi tager fat i bankerne. Har de et ansvar for at hjælpe eller ender de med at tømme dine lommer ligesom de påstår kviklånsfirmaerne gør?

Hvad med Neobankerne – de nye smarte app pseudobanker, som jo er født som følge af en god idé men som kun kan vækste med penge i ryggen fra fonde, som kræver højt afkast. Når Lunar gav 2% i Pay Back så svarer det jo ikke til 2% i rente på en traditionel bankbog. Nej du skal ud at bruge dit kort. Det er jo et debitkort og mange forretninger lægger gebyret (som du får Pay Back fra) over på dit køb. Så ha ha. Du har allerede betalt for den Pay Back. Fed fidus.

Er det så sært at de unge har svært ved at se logikken i snakken om kviklån? Sådan er andre produkter jo også skruet sammen. Det er jo dybest set den sammen forretningsmodel der ligger til grund for de fleste online-produkter.

Kviklån – forretningsmodel

Lad os også kigge lidt på forretningsmodellen. Kviklån er en mulighed for at hjælpe økonomisk trængte borgere med et mindre beløb i en kort periode. I USA har dette fænomen eksisteret længe under betegnelsen Pay Day Loan. Pay Day er lønningsdag. Hvis pengene var sluppet op midt i måneden kunne man – typisk hos pantelånere – låne til dagen og vejen de sidste 14 dage inden lønnen gik ind. Når lønnen gik ind blev lånet indfriet inklusive renter og gebyrer.

I dag anvendes kviklån meget bredere. Det kan være det blive anvendt til køb af en telefon en alt for dyr ‘date’, en forlænget weekend tur eller andet forbrugsgode. Når lånet skal betales tilbage sker det ofte ved at der optages et nyt kviklån og så begynder den onde spiral.

At renten er dyr på et kviklån siger næsten sig selv. Udover et pænt overskud til ejerne skal renteindtægten dække for 1) tab på andre kunder 2) administration 3) IT og 4) Markedsføring

Et boliglån med sikkerhed i boligen (dvs et væsentligt mindre tab på andre kunder end ved kviklån) har måske en løbetid på 5, 10 eller 20 år. Det passer sig selv. Der er derfor en meget lille administrationsudgift pr udlånt krone – det gælder også udgifter til IT. Markedsføring vil også være lavere da der er et forholdsvis lille tilbageløb på låneporteføljen. Långiver har stadig en forretning selvom der ikke kommer så mange nye kunder ind. Og hver ny kunde har en meget større volumen end en kviklånskunde. Et kviklånsfirma skal have nye kunder hele tiden for at holde liv i forretningen derfor kræver det en meget høj markedsføringsudgift.

Forretningsmodellen er enkel:

1 – Små udlån
2 – Høj rente (høj risiko – høje omkostninger)
3 – Høj markedsføring
4 – Automatisering

Hvis alternativet til et Kviklån var at du f.eks. ikke kunne betale 1) en regning fra kommunen – lad os sige at det er en opkrævning til den kommunale musikskole. 2) Din budgetkonto går i overtræk og banken må afvise 3 BS betalinger. 3) Din lønkonto går i overtræk.

Hvad koster det dig? 1) Rykkergebyr til kommunen = 250,- kr. (regningen er på 1.500 kr.) 2) Afvisning af 3 BS betalinger pga manglende dækning = 750 kr. (regningerne er på 4.000 kr.) 3) Overtræksrente på 22% på din lønkonto samt rykkergebyr på 100 kr. (Overtrækket er på 1000 kr.).

Det har nu kostet dig 1.100 kr. at stå at mangle 6.500 kr. Og regningerne er stadig ikke betalte. Det er bare en ‘up front’ afklapsning så det bliver lidt sværere for dig at komme i mål med dine regninger. Og det er fra din kommune og fra din søde bank.

(Og ja – der ligger også en forretningsmodel bag dette. Selvfølgelig koster det tid at rykke for manglende betaling, at afvise en BS betaling og sende et rykkergebyr ud. Men ikke i nærheden af den pris der bliver opkrævet.)

Denne manøvre kan der ikke beregnes ÅOP for. Du har jo ikke lånt nogle penge du har blot betalt fordi du ikke havde nogle penge. Jo du har på en måde lånt 1500 kr. af kommunen og 1000 kr af banken. Hos kommunen får du måske 14 dage til at betale og hos banken får du 2 – 3 dage til at inddække dit overtræk.

Men hvad med forretningsmodellen for andre typer af virksomheder? Hvad med teleselskaberne? Hvad med et Mobilselskab?

Forretningsmodellen er enkel:

1 – Tilgang til netværk
2 – Abonnementsbetaling (måned efter måned)
3 – Høj markedsføring
4 – Automatisering

Hvorfor skal vi betale mellem 100 og 200 kr. om måneden for at kunne gøre brug af et netværk?

Vi kunne blive med og nok bare konstatere at vi ikke kan lovgive os ud af alt og at det ikke er muligt at det hele skal være superretfærdigt. Og at dem der ikke har så mange midler skal betale mest (relativt).

Når alt dette er sagt så vil vi gerne slå et slag for begrebet KVIKLÅN. Det florerer stadig på internettet – også her på dkPenge’s hjemmeside. Ja – vi mener at kviklån blot er et forbrugslån. Det er måske ikke for kvikt vil du tænke. Men når nu kviklån i deres oprindelig form ikke længere findes, så er der jo ingen grund til at udrydde begrebet. Så når vi – her på hjemmesiden skriver om kviklån og sammenligner kviklån, så er det altså ganske almindelig forbrugslån vi sammenligner.

Men hvad siger du til en kredit. På et mindre beløb med en kort løbetid. Det vil vi skrive om snart. For det er det tætteste vi kan komme på de hedengangne kviklån. Så spørgsmålet er så hvor lang tid skal der gå før der bliver grebet ind overfor kreditter og vi skal skrive et blogindlæg om ‘De forbandede kreditter’? Det må tiden vise.

Tak fordi du læser med. Har du brug for et lån uden om banken. Så er det faktisk det, som er vores primære forkus. Hurtige online lån udbudt af utraditionelle banker og långivere eller rene finansieringsinstitutter.

Team dkPenge

dkPenge™

Vi har mere end 40 års erfaring inden for bank og IT. Det sikrer et solidt afsæt i de guides og services vi stiller til rådighed på dkPenge™.