Lav rente på lån

Resume: At renten er lav er ikke ensbetydende med at prisen på lånet er lav. Renten er kun én parameter ud af flere som bestemmer prisen på dit lån.

Hvad er lav rente på lån?

Lav rente

”Lav rente”. Du skal låne penge og støder på denne beskrivelse fra en låneudbyder hvor det i øvrigt ser nemt ud at søge om et lån.

Det er meget sandsynligt at netop dette udsagn ”Lav rente” får dig til at tænke:

  • – Her kan jeg få et billigt og konkurrencedygtigt lån
  • – Renten er jo et udtryk for prisen på lånet
  • – Hvis renten er lav, så er det her jeg skal søge mit lån

Om renten virkelig er lav kommer helt an på hvad definitionen på lav er. Renten kan være lav i forhold til den dyreste.

At renten er lav betyder ikke at renten er den laveste.

Det også væsentligt at finde ud af hvilken rente der er tale om. Er det pålydende rente, debitorrente, effektiv rente eller ÅOP (som egentlig ikke er en rente) eller noget helt andet.

Hvordan kan du nemmest bedømme om en rente er lav?

Det kan du ved at sammenligne den med andre udbydere af lån.

Er det nemt at sammenligne renter på de forskellige låneprodukter?

Nej – det kan godt være en udfordring. For ud over renten er der også gebyrer. Det kan være start- eller oprettelsesgebyrer og løbende gebyrer i forbindelse med opkrævningen af de månedlige ydelser.

For at lave en korrekt sammenligning som muligt er det lovbestemt at alle låneudbydere skal skilte med ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent.

ÅOP er samtlige omkostninger på et lån udtrykt i procent. Det betyder at startomkostninger, løbende omkostninger, renter og renter af renter og omkostninger bliver medtaget.

Det eneste du bør være opmærksom på når du sammenligner lån ud fra ÅOP er at de lån du sammenligner skal være ens i størrelse og løbetid.

Her er et eksempel:

Vi har lavet en beregning på to lån fra den samme udbyder. Det ene lån er på 20000 kr. og det andet er på 100000 kr. Lånet på 20000 kr. har en løbetid på 2 år og lånet på 100000 har en løbetid på 5 år.

Her er resultatet:

Lån 20000 kr. med en løbetid på 2 år: 32,3 ÅOP.

Lån 100000 kr. med en løbetid på 5 år: 25,4 ÅOP.

Begge lån har samme debitorrente. Samme procentsats i startgebyr og samme løbende omkostning ved de månedlige omkostninger.

I dette tilfælde kan ÅOP altså ikke anvendes til at sammenligne priser.

Hvad kan du gøre?

Du skal finde en sammenligningsside, som medtager alle online forbrugslån og hvor det er muligt både at vælge lånebeløb og løbetid.

På dkPenge’s låneberegner er udgangspunktet ens for alle lån. Du vælger lånebeløb og løbetid og så beregner og viser vi priserne (ÅOP) på alle lån med det billigste lån først.

Anvend derfor dkPenge’s låneberegner til online forbrugslån hvis du vil være helt sikker på:

  1. – At finde det billigste og mest konkurrencedygtige lån
  2. – At alle omkostninger er medtaget i beregningen
  3. – Sammenligningen er helt ærlig

 

dkPenge™

Vi har mere end 40 års erfaring inden for bank og IT. Det sikrer et solidt afsæt i de guides og services vi stiller til rådighed på dkPenge™.